Jeg har det meste af mit liv følt mig forkert, udenfor, speciel og aldrig god nok.
Det har gjort at jeg altid skulle sørge for at tilpasse mig, så de bedre kunne li’ mig. Hvis jeg var mig selv, så blev jeg afvist. Det er en voldsom overbevisning at skabe fra barnsben.
Men afvisningen gjorde at jeg følte mig udenfor, forkert og ikke god nok som mig. Den jeg var.
Afvisningerne kom altid når jeg stod op for mig selv, mine egne værdier, når jeg satte grænser og når jeg var ærlig. Ærlig overfor mig selv! .
Så jeg opfandt en maske og tog den på. Masken beskyttede mig og sørgede for at jeg passede ind. Jeg blev som de ville have og forventede af mig. Masken gjorde også at jeg var dybt ulykkelig, usikker og røv træt af mig selv – og dem omkring mig. .
Tog jeg masken af, så opstod der kaos. Kaos for mig selv og dem omkring mig. Så jeg blev kontrollerende. Jeg havde brug for kontrol i ALT jeg foretog mig. Opvaskeren skulle fyldes på en bestemt måde, jeg lavede lange lister over ting jeg skulle nå og skulle vi på ferie, så var jeg på den anden ende 14 dage før. Jeg skrev listerne om hvis noget ændrede sig. .
Sådan levede jeg i rigtig rigtig mange år. Indtil jeg mødte skyggesiderne, der blev det meget tydeligt hvad jeg gjorde. Jeg arbejdede dybt med mig selv og da jeg koblede oppeteorien og den kognitive psykologi på, der røg masken helt af. .
Det var nedslående men effekten var øjeblikkelig. Jeg ændrede mig markant. .
Jeg laver ikke lister længere, dårligt en indkøbsseddel. Jeg har kontrollen pakket ned i en lille mappe med papirerne. That’s it. Jeg skælder ikke længere ud på ungerne når de efterlade krummer på bordet og opvaskeren må jo bare køre en ekstra gang. .
Ved at arbejde dybt med mig selv gennem skyggesiderne og oppeteorien fandt jeg den røde tråd, i at være mig.
Det jeg altid er blevet afvist på.
Mit NoBullshit.
NoBullshit er for mig: at tage ansvar, stilling og turde mærke mig selv.
Idag ved jeg at NoBullshit er min største styrke -som jeg kan hjælpe andre med at finde i deres liv. Jeg tror på at alle kan stå stærkt og værdigt i dem selv – på trods af det shit de har med i bagagen.
Hilsen P
.

